Den polyvagale teori

Teorien beskriver, hvordan vores autonome nervesystem hænger sammen med vores sociale adfærd, både i relation til andre mennesker og til os selv. Teorien er udviklet af Ph.D. Stephen Porges, som bl.a. er forsker og professor i psykiatri.

Ifølge den polyvagale teori er vores autonome nervesystem delt op i tre. Den parasympatiske, den sympatiske og den sociale del.

Den senest udviklede del, den sociale, er den første strategi der bruges, når vi oplever stress eller overvældelse. Det kan bl.a. ske ved for mange store udfordringer på én gang, sygdom, ensomhed, et usundt arbejdsmiljø eller usunde relationer. Derudover kan vores nervesystem helt fra forstertilstand og via vores nære relationer i de tidligste leveår, have skabt den vane at gå i overlevelsestilstand meget hurtigt, selv ved mindre stressende påvirkninger.

Hvis vi ikke kan afhjælpe en stress-situation ved hjælp af vores sociale evner, vil nervesystemet gå over i en kamp/flugt-strategi. I den tilstand vil vores sociale nervesystem, altså vores sociale evner, lukkes ned og al energi er fokuseret på at kæmpe eller flygte.

Er det heller ikke muligt at kæmpe eller flygte ud af situationen, vil nervesystemet bruge dets mest primitive strategi, som er frys fast. I den tilstand kan vi gå helt i stå og trække os fra sociale relationer.

Nervesystemet har normalt evnen til at regulere sig selv, når vi igen er ude af den overvældende situation. Dog er det ikke altid, det lykkes. Det kan f.eks. være hvis situationen er meget overvældende, eller hvis vi er gået i chok. Her kan vi blive holdt fast i en overlevelsestilstand. Det kan bl.a. påvirke vores evner til at interagere med andre mennesker og os selv. Samtidigt kan vores fordøjelse samt flere af kroppens indre processer hæmmes og vi kan gå i stå i vores hverdag. Det kan resultere i udfordringer, både med vores fysiske og mentale helbred.

Der er flere metoder til at regulere nervesystemet, så vi kan komme tilbage i balance. En af metoderne er kranio-sakral terapi, hvor der med bestemte teknikker kan sættes gang i en afbalancering af nervesystemet.

Derudover kan vi selv hjælpe nervesystemet på vej vha. vejrtrækningsøvelser, afspænding og yoga, naturen, trygge relationer m.m. I et trygt miljø har nervesystemet rigtig gode betingelser for at regulere sig selv.

Det er ikke altid, de store forandringer sker fra den ene dag til den anden, da nervesystemet lærer af erfaring. Vi må derfor møde krop og sind med tålmodighed, mens nervesystemet hjælpes på vej til at genskabe en balance.

Kilder: