KST til sansestærke mennesker

Når jeg tilbyder kranio-sakral terapi (KST) til sansestærke mennesker, er det fordi at netop denne form for behandling, er ekstra mild i forhold til mange andre former for kropsterapi. Jeg sætter gang i en proces, der hjælper kroppen på vej til selv at finde tilbage mod dens naturlige tilstand, uden at forcere noget.

Med blide og dybdegående tryk sættes der gang i naturlige bevægelser i kroppen, som giver den muligheden for selv at løsne blokeringer, reparere ubalancer og rette skævheder.

I andre former for kropsterapi bruges ofte manipulationsteknikker, hårde tryk og vrid. Det er fantastiske teknikker, som kan gøre underværker i mange situationer, men det er ikke for alle.

Sansestærke mennesker kan nemt blive overstimulerede af sanser. Det kan bl.a. være gennem den taktile sans – vores berøringssans. Kranio-sakral terapi foregår med tøj på og samtidigt, kan de blide tryk være med til at forhindre overstimulering.

Derudover er der i mine behandlinger altid fokus på at skabe tryghed og ro i krop og sind. Med blide, kropsterapeutiske teknikker hjælpes nervesystemet ned i en afslappet tilstand. Det er her, kroppen kan gå i gang med genopbygningsprocesser og fordøjelse af indtryk.

Det er vigtigt at give krop og sind mulighed for at genopbygge og fordøje. Det giver bl.a. plads til nye indtryk og læring. Samtidigt hjælper det os til at kunne rumme mere, huske bedre, have større overskud i hverdagen og i det hele taget trives bedre.