Organmassage

Med denne behandling sættes der gang i bevægelsen i de indre organer. For at de kan fungere optimalt, skal de kunne bevæge sig frit i forhold til hinanden. Samtidigt kan der med organmassage sættes gang i et mere naturligt flow i fordøjelsen. Fordøjelsen har betydning for vores sundhed og vores livskvalitet. Derudover kaldes tarmen vores anden hjerne. Den har sit eget nervesystem, som taler sammen med hjernen, bl.a. via vagusnerven. I tarmsystemet produceres 80-90 % af kroppens seretonin, vores naturlige lykkehormon. En tarm der ikke fungerer optimalt, kan påvirke produktionen af seretonin og dermed også vores følelser i en negativ retning.

Vores organer kan påvirkes negativt af følgende:

  • Uforløste følelser
  • Stress
  • Dårlig kropsholdning
  • Operationer
  • Inaktivitet
  • Sygdomsforløb
  • Usund kost m. m.

Jeg anbefaler mindst 3 behandlinger, da vi kommer mere i dybden for hver behandling. I starten gerne med 1-2 ugers mellemrum.

Denne behandling frarådes hvis du er gravid, bruger spiral, er nyopereret, ved tarmslyng, tarmkræft, brok eller hvis du er i starten af din menstruationsperiode.

Du bedes tage 2 håndklæder med til behandlingen.